philipg@mail.dk bedst mobil: +48 509 982 552

KAN JEG STOLE PÅ,  AT POLSK PRODUCERET BARF ER SUNDT FOR MIN HUND ?
For det første er vi selv hundeelskere eller fanatikere, om man vil. Vores mål er naturligvis at drive en sund forretning, men vores ligeså høje mål er, at producere det bedste hundefoder overhovedet.
Derfor kan enhver der fodrer sin hund med vores produkter, trygt stole på kvaliteten.

I vores produktion anvender vi – udelukkende kød beregnet til human konsum, af meget høj kvalitet.

Alt vores kød stammer fra dyr, som græsser i de polske Tatrabjerge. Dvs naturskønne rene områder. De polske dyr fodres i modsætning til tyske eller danske, ikke med koncentrater om vinteren, men udelukkende hø. Ej heller skal de vokse så og så meget i vægt om dagen.  Det er ganske simpelt alt for dyr en metode for de polske landmænd. I stedet holdes – dyrene ude i naturen så længe som muligt. Vi kan kalde det økologisk opdræt, dog har man ikke de nødvendige certifikater til at kalde det økologisk.

Endvidere  overvåges  hele vores produktionsprocess konstant af dyrlæger, netop til sikring af at hele produktionsprocessen overholder de strenge polske og internationale veterinærkrav.